Forside

forsidebillede

Jeg forsøger at tørre hænderne i bukserne, men det bliver klart, at det er umuligt at stoppe min nervøse svedighed. Jeg træder frem fra skyggen. Solen er blændende. Men den blænder ikke de mere end hundrede mennesker, der ser op på mig. Den blænder ikke dem…kun mig. Jeg hører intet. Al lyd bliver druknet af mine egne tanker. Jeg lukker af for resten af verden.
Solen står skarpt på Plænen i Tivoli. Jeg skæver til trommeslageren. Bandet starter, lyden vender tilbage – jeg vender tilbage til verden omkring mig. Med lukkede øjne og åbent sind starter jeg…


Der er noget ved de blændende og nervepirrende oplevelser, der tiltrækker mig. De vækker min nysgerrighed. Hvad skal der til, for at en nervepirrende oplevelse eller handling udvikler sig til at være helt normal? Bliver den nogensinde det? Det håber jeg ikke. Det nervepirrende tvinger mig til at presse mig selv – det gør livet spændende. Min nye spændende oplevelse? Praktik i kommunikationsbranchen. Jeg glæder mig allerede.